Sri Lanka tur 10.10. til 24.10.2004

Læs først Jans beretning 


Vi startede om morgenen den 10. Ole Stubager havde hyret en af sine bekendte til at køre os til Kastrup lufthavn. Vi kom godt af sted og fik tjekket ind ,vi skulle flyve med Air france til Paris, til De Gaulle lufthavnen hvor fra vi skulle med et andet flyselskab. Yvonne var meget spændt hun havde flyskræk, så hun havde gået til behandling for det i nogen tid, det viste sig at det havde hjulpet, vi havde nemlig ingen besvær med at få hende om bord, og efter den første start og landing var der intet, at mærke på hende. Fra Paris skulle vi med et selskab der hed Lanka Airlines det var et stort fly, det var den rene luksus, der var god komfort, god mad og god betjening, hele flyvetiden var på 13 timer, og så havde vi 3 timer i Paris.
Efter en god landing i Colombo Kom vi ud i tropevarmen ca. 30 grader celsius og en meget høj luft fugtighed. Vi skulle igennem pas kontrol igen igen igen oven i alle dem vi havde været igennem i Paris lufthavnen, ikke at forglemme krops visiteringen .Videre kom vi dog, selv om det tog lang tid. På den anden side ventede en chauffør som Anton havde sendt for at hente os. Han havde et billede af os alle så der ikke var noget at tage fejl af. Det var en taxi med air condision, og vi begav os ud i mandag morgen trafikken, det var et mylder uden lige, i venstre side af vejen, Jeg har aldrig i mit liv været ude for noget lignende, det var ved første øjekast alles kamp mod alle, en lille privat krig om, lige at komme foran, først efter et par timers kørsel fandt jeg ud af at det ikke var med hornet i bund hele tiden men, at et dyt betyder, jeg kommer uden om og et langt dyt på siden betyder, du klemmer mig og sidst men ikke mindst to små dyt når man er kommet uden om betyder, mange tak for venligheden hvorefter den overhalede svarede med et lidt længere dyt der betyder åh jeg ber. Der var arrangeret frokost under vejs, vi kom også på vejen forbi nogle store budistiske templer hvor vores guide og chauffør var ude for at ofre nogle mønter og bede en lille bøn for vores videre færd, så vi sikkert kunne komme til vores bestemmelses sted. Jeg tror det hjalp for vi kom sikkert frem til bungalowen hvor Anton ventede med en forfriskning, som bestod af en king coconut, en speciel kocosnød man drikker med sugerør. Denne her var pyntet efter alle kunstens regler med lime frugt og smukke blomster fra et tempel træ som voksede omme bag huset . Denne nød er mere frisk end den traditionelle cocosnød vi ellers kender. Så fik vi hus reglerne, fik hilst på Ranjan, hans kone og søster som også hjalp til i huset som tjenende ånder, dem lærte vi at sætte utrolig stor pris på ,der var ikke det problem de ikke kunne klare.
Anton tog hjem til Danmark, jeg håber han fik en god og behagelig rejse hjem. Vi var nu overladt til os selv og disse søde mennesker der var i huset som sørgede for os på alle måder. Jeg kan ikke forestille mig at servicen, er større på de bedste 5 stjernede hoteller. Vi var også rundt for at se på produktionen det var jo ligesom det der var hele formålet med turen. Jeg er lidt imponeret over at se, hvad man kan lave, med så få virkemidler, af forskellige ting ca. 500 forskellige vare numre .Begrebet pladesmed får for mig en helt ny betydning, Her laves også sæde overtræk i læder, støbes benzintanke og varekasser til vans`i glasfiber, og de er i gang med at lave en lille lege bil i glasfiber den er også sjov. Sædebetrækket bliver syet på en simpel Singer sy maskine i et lille rum og alt fiber arbejdet bliver lavet i simple men effektive forme udenfor under et halv tag , alle de andre pladedele er vist kendt af de fleste af dem der kører Morris Minor.

12-10.
Her til morgen stod vi op til et mægtigt morgen bord, der var frisk lavet frugt juice, papaja fra haven, omelet, pølser med smag, toast og andet brød, marmelade, kaffe te og mange andre ting, selv corn flakes kunne vi få hvis det var det vi ville. Efter morgen maden blev der arrangeret shopping tur for alle der ville det, de blev afhentet af nogle små tre wheeler`s (tuk tukker kaldes de også p.g.a. lyden fra motoren). Jeg blev i bungalowen for at nyde alle lydene, lugtene og farverne, varmen, en god bog og en king coconut.

13-10.
Vi starter ud med den sædvanlige morgen mad, derefter har Ranjan arrangeret besøg på silkefabrik m.m.
Vi blev igen hentet af 2 tuk tukker, Ranjan havde købt en ,derefter kørte vi ud for at se en silkefabrik, vi så hele produktionen, lige fra æg, larver, pubber til sommerfugle og færdig produktion af silkevarer. Vi købte en hel del div. Beklædnings dele, Stubager købte et stort sengetæppe Brita købte også en hel del forskelligt. Derefter kørte vi igennem Galle, til en gents shop(juveler butik) Hvor de lavede smykker lige fra bunden af ,de sliber selv stenene støber selv guldet og laver selv alt montage arbejdet det var ret interessant at se. I dette værksted lavede de også kniplinger ,broderede duge, silkemaling, lædervarer og træskærerarbejder det var imponerende flot ,de er utrolig gode håndværkere. Vi købte en træ model af en tuk tuk, alt andet sagde Ranjan var for dyrt. Derefter kørte vi videre til en anden gent shop der købte vi en lille safir til Kimmie, Mie fik vist sig en ny navle piercing men hold da op, der var mange flotte ting smaragder, opaler, turkiser, safirer, som er fundet i området og, diamanter som man dog har været nød til at indføre fra syd afrika, der var opaler så store som en knyttet hånd, imponerende. Der efter tog vi hjem til bungalowen. Klokken var blevet hen ad 14.00.og vi besluttede at tage ned til stranden, den ligger ca. et kvarters kørsel her fra.

Vi kørte ned til Happy bananna, det er et lille hotel der ligger helt ude i havstokken, det skal ses og opleves, det er næsten ubeskriveligt, der er selv følgelig også nogle slanger i paradiset her ,alle sælgerne der prøver at sælge dig alt muligt (men de skal jo også leve ).Der var også en gut med en abe og en pyton slange, som Kimmie fik lov at holde, han havde også en kobra slange som han spillede op af en kurv. Britta stak ham en 100 seddel for ulejligheden men det ville han ikke nøjes med .Han ville have det 10 dobbelte ,til sidst truede værten på hotellet ham med at smide hele menagen ud i det Indiske ocean, så forsvandt han og vi havde en god eftermiddag på stranden.


Vi, skulle hjem kl. 17.00,fordi Ranjan skulle hjem for at lave mad til os, læg lige mærke til han er med os hele tiden for at passe på os, den anden tuk tuk chauffør holder såmænd også og venter, for den service giver man ca.400 rupees, der går ca. 16 –17 rupees på en dansk krone. Vi, skulle hjem for at spise Vores 3 retters menu hvor alt bliver serveret som på de fineste spisesteder det er bare så flot. Om, aftenen er der rå hygge på verandaen i stearin lysenes skær, strømmen er nemlig ikke særlig stabil kl.19.00 er det mørkt og ved ca. 6.30 tiden er det lyst, det er næsten som at tænde og slukke på en kontakt for solen så hurtigt skifter det. Medens jeg sidder her på verandaen er der et mylder af fugle, sommerfugle og dyr lige på den anden side ude i haven. Jeg sidder her om morgenen og kigger ud over en ris mark over for, der er fuld af hvide hejerne ? tror jeg ,det er så smukt, frodigt. Oppe under taget bor der desmerdyr, det er en af de væsentligste årsager til vores strøm problemer siger Ranjan.

14-10.
I dag stod jeg op tidligt inden Ranjan kom, jeg fik skrevet nogle postkort så de var klar til at blive sendt. Efter morgenmad tog vi til Galle for at se på forretninger, de er altså ikke helt magen til dem hjemme i Danmark, lugtene, lydene og det visuelle er så fremmedartet, frisk frugt side om side med tørret fisk, maniok, krydderier, tøj, kød, frisk fisk og isenkram alt side om side i en stor pærevælling. Derhjemme ville alle disse forretninger være lukket af de veterinære myndigheder med det samme ,på vejen derhen ,kom man forbi folk med mindre bjerge af king coconuts bundet bag på deres cykler, disse nødder faldbyder de alle steder på vejen hen til markedet. Da vi kom hjem fra markedet i byen kørte Ole og jeg ned til Antons konkurrent for at se hvordan de greb tingene an, det var også utroligt at se det var næsten som at se min egen lære plads midt i tresserne, der var lige så sort, beskidt og rodet og deres bade forhold var ,tro det eller lad være i fuldstændig samme standard, den eneste forskel var at vi havde tønde på toilettet men ellers var det næsten det samme, udsigten var dog forskellig, de har palmer her, der er groet op i gennem nogle gamle morrisser, vi havde en gammel hyldebusk der var groet op igennem en gammel citroen. Jeg vil sige det sådan, jeg tror at de fleste af os hjemme, har et mere vel udstyret værksted, så egentlig burde vi vel kunne producere de fleste dele til vore biler hjemme ,men kan vi det? Efter visitten gik vi hjem til bungalowen og fik igen noget godt at spise og fik planlagt vores tur til Adam`s peak .


15-10.
Efter morgenmad tog de andre til stranden, jeg blev i bungalowen , Jeg er ikke så meget for stranden. Ejeren af huset kom for at låne det i nogle timer, han skulle til Galle i forretnings øjemed, han boede ellers i Colombo. Han satte familien af og, kom igen nogle timer senere. I mellemtiden havde jeg besøg af nogle søde mennesker fra Svejts, som var interesseret i at se firmaet, vi fik en kop te sammen og sludrede hyggeligt til de kørte igen, de boede på Light house hotel nede i byen, den anden familie kørte ca. en time senere uden at vi havde mælet et ord til hinanden undtagen goddag og farvel, men sådan er der jo så meget. Bagefter var jeg en tur rundt i junglen bag huset lige for sådan at få en fornemmelse af området, og hvad vi kunne blive udsat for i morgen, når vi skal på tur til Adam`s peak. Ole og pigerne havde haft en dejlig dag ved stranden´

16-10.
Ranjan vækkede os alle tidligt kl. 5.00, så vi kunne få noget morgenmad inden vi skulle på tur. Pigerne og Rune skulle mod øst ned rundt om spidsen, til en national park for at se på vilde dyr, elefanter, vildsvin, bøfler, aber, varaner og mange andre dyr og fugle . Ole og jeg skulle op mod midten af landet for at nå til Adams peak, vi blev hentet af hver sin vogn, vi skulle efter planen køre ca. 4 timer, men det blev til 7,5 time af små hullede og snoede bjerg veje indtil vi endelig nåede hotellet, bjerget så meget højt ud, lidt lige som Mattahorn. Omsider fik vi noget at spise og det med smag, rise and curry med kylling, vi kunne vælge mellem kylling, kylling og kylling så vi tog kylling, efter dette udsøgte og velsmagende måltid gik vi en tur op ad stien mod toppen for lige at se på omgivelserne. Det var lidt ligesom at komme til en prærieby i det vilde vesten de fleste af husene bestod af bølgeblik lige med undtagelse af vores hotel det var såmænd rigtig pænt, det var bygget af sten ,med en stor glas facade op mod bjerget, værelserne på hotellet var for i øvrigt med bad og almindeligt toilet, bruseren, var et lille kapitel for sig, den var forsynet med en elektrisk gennemstrømnings varmer i bruse hovedet og tilsluttet en stikkontakt på væggen umiddelbart lige ved siden af, en installation der måske ikke ville være helt lovlig i Danmark, men det virkede. I aften har vi bestilt rise and curry med kylling, det smagte også godt. Vi havde aftalt med hotellet at vi skulle vækkes kl. 2.oo så vi kunne være klar til vandre turen, vi skulle jo være der oppe på toppen før solopgang så vi kunne få dette smukke syn at se, så vi gik i seng lige efter maden for at være udhvilede. Medens jeg sidder og skriver kom 3 piger fra Belgien som også skal op på toppen, så bliver vi da ikke helt alene på bjerget i nat.


17-10.
Vi blev vækket efter aftale og gik ned for at møde vores guide , en ganske ung mand på vel små 20 år, han havde lygter med og vi begav os opad, undervejs fortalte han os hvad det var vi passerede, det var faktisk rigtig interessant, han gik også og lyste ned på vores fødder hele tiden ,vi troede det var for at vi bedre kunne se hvor vi satte fødderne, det var det ikke, det var for at holde øje med blod iglerne som satte sig på fødderne af os, så han kunne plukke dem af inden de fik sat sig for godt fast, det var lidt ulækkert. Det var en rigtig hård tur op, der er ca. 6000 trin til toppen, plus alle de steder hvor stien bare gik opad men, op kom vi. Vi lød godt nok som utætte blæsebælge og havde ondt i benene men vi nåede det til tiden inden solopgang, der var godt nok også gået noget vand til under vejs men det var det hele værd, det var helt stjerne klart, måneskin og vindstille det eneste man hørte var cikaderne og frøerne, og Ole som prøvede at overdøve det hele med sin vejrtrækning, det kunne han dog ikke, jeg tror nemlig jeg væsede højere, men smukt var det. Vi ankom omkring en time før solopgang, vores guide viste os ind i et rum meget sparsomt møbleret, hvor vi kunne hvile lidt ud inden vi skulle ud at se panoramaet, rummet, var vel 7 kvadrat meter stort, op langs væggen var sat 2 brikse og på dem sad de 3 belgiske piger plus 3 andre guides de var gået op allerede ved midnat for at nå det, vi var faktisk under 3 timer om det. På gulvet i rummet stod 2 el koge plader som man kunne anvende hvis man ville koge te, det havde vi ikke lyst til idet hygiejnen ikke var helt på toppen, selv om vi var på toppen, der sad også en og mosede betelnødder hvori han blandede noget hvid creme i af ubestemmelig herkomst, herefter pakkede han det hele ind i blade, bød rundt og puttede det hele ind i munden med stor velbehag, jeg tror ikke der var nogen af os gæster der prøvede at smage. Så sad gutterne og spillede kort, indtil vores guide sagde det var tid at gå ud, fordi solen snart ville stå op, det var nu også ganske rart at komme ud i den friske luft for venterummet lugtede som et gammelt pissoir. Vi gik alle udenfor for at se dette helt vidunderlige smukke syn ud over bjergene, med den fantastiske morgenrøde. Kort efter solopgangen kunne man på den modsatte side i disen over bjergene se en meget markant skygge fra Adams peak, det var fascinerende flot, selve helligdommen var desværre ikke åben, da det var uden for sæsonen, så den fik vi ikke set, det handler om et aftryk i toppen af klippen som næsten alle trosretninger har en historie omkring, men vi fik ringet på klokken som hængte deroppe, det skulle alle der var der for første gang sagde vores guide, vi skulle foriøvrigt også smide vores fodtøj da vi gik ind på området, det var godt nok en smule koldt fordi det var så højt oppe 2224 m. men det var alle strabadserne værd. Nedturen foregik ikke samme vej som opturen, vores guide kendte en vej ned gennem junglen det var noget andet end trapperne og denne gang kunne vi se noget. Det var så fantastisk en udsigt ja næsten ubeskriveligt med planter, fugle, træer, dufte, vandfald og meget meget mere. Vi var nede ca. kl. 10.oo på hotellet hvor vi fik et bad og noget morgen mad derefter, satte vi os i vores bil og kørte mod Kandy hvor vi skulle møde de andre, atter en spændende ikke særlig bred vej hvor vi igen kom forbi te plantager, rismarker, gummi og banan plantager, spændende byer og utallige huller i vejen, men til Kandy kom vi. Vi rullede op foran et fashionabelt hotel, der hed Thilanka, hvor piccoloerne for ud for at tage imod og tage alt vores bagage, der bestod af 2 gamle slidte rygsække, vi fik et par velkomst drinks idet vi var kommet noget før de andre og blev derefter vist op på vores værelser, hvor der var både udsigt og badekar, man skulle bare holde døren til verandaen lukket da aberne ellers ville rydde værelset fuldstændigt, da pigerne endelig kom, var der arrangeret bytur vi skulle ud at se på nogen dansere der optrådte lige i nærheden, de hed Kandy danserne de optrådte med traditionelle danse i nogle meget farvestrålende dragter og med nogle pragtfulde dansemasker på de gik også på glødende kul, men det har Yvonne også gjort oppe på vores friskole så det kan alle gøre, men flot var det.


Efter denne oplevelse var vi ikke færdige endnu, vi skulle se Tandens tempel det er et tempel hvor man opbevarer en af Buddhas tænder. Templet er kæmpestort en hel katedral, vi skulle alle af med skoene og være ærbart klædt d.v.s. ingen bare ben, det gjaldt alle mænd som kvinder, Ole måtte have vagterne til at binde sin sarong, han tog den nemlig først på op af trappen, templet var stort og flot og fyldt med mennesker og guld og lyd, det var bedetid, så trommerne tordnede alt medens vi var der, blomsterduften var overvældende, alle havde blomster med ind for at ofre til Buddha, små og store donationer blev også modtaget med kyshånd. Efter denne oplevelse tog vi tilbage på hotellet for at spise. Dejlig mad god betjening og udsøgt god musik. Musikerne var et helt kapitel for sig, jeg tror ikke der var nogle numre de ikke kendte lige meget hvad der blev bedt om kunne de teksten og melodien , man kunne også få dem til at spille og så selv synge hvad vi dog afholdt os fra, efter denne oplevelse gik vi til køjs, vi skal nemlig køre igen kl.8.oo i morgen tidlig vi skal nemlig igen på udflugt, ham Ranjan er en knag til at arrangere .


18-10.
Vi blev vækket kl. 6.oo, og efter morgen maden, som også var et kapitel for sig selv, kørte vi. I dag skulle vi først på et juvel museum, vi startede der, med at gå i gennem en gang der var lavet ligesom en minegang med afstivninger og det hele, dog manglede vandet op til livet som de rigtige arbejdere må vade rundt i, derefter så vi en film om minedriften, og blev vist ind i et showroom, hvor vi så alle mulige og umulige ædelsten uslebne, så gik det galt, vi skulle ind i det sidste rum hvor de færdige sten var, der var alle de flotte og unikke sten hjertet kunne begære, og det gjorde det, de var villige til at sælge til os alle, SPECIAL PRISE FOR YOU, og vi røg på den Brita og Mie købte ringe med sten m. garanti, Yvonne og jeg købte en blå safir i en indfatning med små hvide safirer, og det hele ville blive leveret 3 dage senere i Galle med bud, ganske gratis der er 232 km. Det er vel nok service ikke, det kunne vi godt bruge lidt af i Danmark ikke, Kimmie fik også en lille sten af dem ganske gratis. Vi fandt ud af at de fleste så kaldte gents museums faktisk var butikker ejet af mineselskaberne. Derefter kørte vi gennem Kandy til botanisk have Det er en stor have der er anlagt i 1821 af det engelske kolonistyre den er 60 hektar stor, en imponerende stor have med en masse flotte planter og træer og med en stor samling af orkideer og kaktusser, der var også et træ en kæmpe stuebirk der var plantet i 1861den havde den ejendommelighed at den havde sat støttestammer ned fra grenene som hængte vel 30 meter ud vandret, der var også en mand der stod med en flyvende hund, spændende, derefter kørte vi ud til et elefant reservat hvor vi skulle ride på elefanter det var en meget morsom oplevelse meget gyngende.


Jeg glemte, at på vejen derud mødte vi nogle mennesker, der stod med nogle hulepindsvin, dem stoppede vi også op for at se på, klappe og fotografere, Yvonne havde den tvivlsomme fornøjelse, at sidde med en af dem men de var nu ret fredelige. Efter elefant ridningen tog vi hen for at se baby elefant fodring med sutteflaske, de henter forladte elefantunger i junglen hvorefter de fodrer dem op til at blive arbejds elefanter, de sætter dem ikke ud igen de enes nemlig ikke så godt med de vilde elefanter, elefanter yngler ikke i fangenskab men kan blive lige så gamle som mennesker, de er også først voksne i 17 år`s alderen, ude i naturen når de er drægtige går de 22 måneder før de føder. Vi var også nede ved floden for at se elefanterne blive badet, Kimmie og Stubager skulle også bade elefanter så de gik ned for at deltage. I mens var der en tyveknægt der havde set sig varm på min morris kasket, som jeg havde hængt på min stoleryg på restauranten hvor vi sad for at vederkvæge os, med en velfortjent øl, medens vi sad og nød udsigten over floden og elefanterne, det kostede mig en solskoldet isse og der render i disse dage nok en rundt med en helt ny Morris minor kasket som han ikke ejer på Sri lanka. Efter elefanterne var det tid til at køre i krydderihaven hvor de lavede alt fra krydderier til velduftende massage olie, vi fik også her en tiltrængt fuld body massage efter al den kørsel, der var for i øvrigt 5 timers kørsel tilbage til bungalowen herfra hvor vi var, det kan tage pusten fra de fleste, men her nede må man kun køre 50 km. T. på landevej og 30 i byerne, ikke sådan at forstå at noget andet kan lade sig gøre, vi havde vel omkring 160 km. Hjem. Vejene er ikke så gode og lys føringen på biler og andre trafikanter er hernede yderst mangelfuld, man kan faktisk godt møde feks. en bus eller en okse kære ganske uden lys eller lygte, til gengæld har de alle et perfekt virkende horn, men hjem kom vi da. Det kan godt betale sig at leje en god driver, det kan man få for ca. 4000 rupees ca. 250 kr. i døgnet og det er alt inklusive, jeg kan ikke anbefale at man selv kører hernede. Klokken er nu blevet hen ad 10.oo og det har været en lang spændende dag, fuld af mange indtryk, så tusind tak til Ranjan og vores to trofaste drivere.

19-10.
I dag har vi bestemt os til KUN at køre til stranden, så efter morgenmaden blev vi hentet af to tuk tukker og kørt ned til Happy Banana hvor vi fik en hyggelig eftermiddag med svømning, tusk handel, mad og drikke og en masse solskin. Jeg tror jeg snart jeg har fået nok sol så jeg tror ikke jeg skal med til stranden i morgen.

20-10.
Jeg tog med til stranden alligevel, de andre bad så mindeligt. Vi fik vores middags mad på Happy Banana, man spiser rigtig godt der nede, Ranjan hentede os kl. 17.oo nu skulle vi nemlig ud at kigge på skildpadde farm, det var et sted hvor man avlede havskildpadder, havskildpadder er også der, total fredede, men for de lokale er de jo bare mad så de graver æggene op og spiser dem, nogle af dem sælger de til farmen som så ruger dem ud og sætter dem i havet efter en uge så kan de bedre klare sig. Denne farm er privat og lever udelukkende af de donationer de kan få fra private, de får f.eks. Ingen støtte fra nogle fonde, så det var et sted der var værd at støtte. De udsætter ca. 10.000 stk. om året, de har også nogle stykker gående i bassiner så man kunne klappe dem, de er helt fantastisk flotte i farverne, der var flere forskellige arter og aldre, den største er læder skildpadden som kan veje op til 600 kg. Efter vi havde set skildpadderne kørte vi videre ud af kysten for at se på den meget specielle måde som fiskerne der fisker på. Fiskeren arver en pæl som er slået eller gravet ned i havbunden, så kravler han op på den, sætter sig godt til rette og fisker med stang og krog hele dagen ind til han har fanget den kvote af fisk som han er berettiget til. Vi så dog kun en enkelt fisker alle de andre pæle var ledige, derefter kørte vi hjem til en endnu engang udsøgt 3 retters menu.


21-10.
I dag skal vi ud for at købe souvenire`s, Ranjan kørte os til Galle, først skulle vi ned på det store marked inden for murene i den gamle by, det var et marked der var styret af staten så alle priser var faste. Der efter kørte vi i en rigtig souvenir forretning, det var den sagde Ranjan alle de handlende på stranden købte deres vare i, derefter kørte vi hjem til bungalowen, for at vente på budet fra juveler butikken. Kimmie og jeg gik en tur i junglen bag huset for at få tiden til at gå, vi skulle se om der var nogle aber lige som tidligere på dagen, det gjorde vi dog ikke til gengæld løb vi ind i en stor varan, en masse sommer fugle og alle de blomster vi har hjemme i urtepotterne i Danmark. Nu har pigerne fået deres juveler de skulle have været der kl.14.oo men kom først kl. 17.oo det er her næsten til tiden.

22-10
de andre er igen taget til stranden, det er sikkert også for de fleste dejligt, jeg orker det bare ikke, jeg vil hellere sidde i bungalowen det synes jeg er mere hyggeligt, så kan jeg også bedre konsumere alle indtrykkene fra de forrige dage, medens jeg får en god kop Ceylon te, og kigger ud over rismarkerne med alle de hvide hejre eller storke eller hvad det nu er, jeg finder ud af det når jeg kommer hjem. Jeg er lige blevet inviteret ud for at se den nye fabrik af formanden, det er jeg glad for, jeg har desværre ikke mere film i mine kameraer, det er en-gangs. Det, er de nye og helt moderne bygninger som snart skal tages i brug, det bliver rigtig flot og funktionelt, godt gået Anton! det bliver rigtig godt for folkene også, det er noget andet end det Morris minorcenter der ligger nede af vejen, held og lykke med det. Vi kørte derned i den gamle Triumph Herald, den er også et kapitel for sig, men den var vist også kun købt for at kunne bruges som model og skabelon, medens jeg sidder og skriver kravler et 10 cm. langt tusindben hen over gulvet. Ranjan kom med sine mindste børn, et par søde unger de blev lige tvangs indlagt til at se morris billeder hjemmefra på dvd en vi havde med hjemmefra. Vintertræf i Norge forstås, ellers er der jo ikke rigtig noget der kan imponere sådan nogle unger vel?


23-10
I dag har vi planlagt at blive i bungalowen hele dagen, vi skal pakke vores ting og ellers sige farvel og tak for denne gang, vi skal køre i aften kl. 22.oo til lufthavnen i Colombo, det er lidt vemodigt, vi skal med flyveren kl. 6.oo om morgenen, Ole og jeg skal lige ud til den nye fabrik en tur for at filme lidt så andre også kan få syn for sagen. Vi kørte så til Colombo i en udmærket hi as , jeg tro ikke han havde hørt om fart begrænsningerne, så vi var der længe før tid, vi måtte vente nogle timer i lufthavnen inden vi kunne boarde men vi kom da til sidst af sted, det var igen en behagelig flyve tur med god mad og god behandling, en lille smule kaos i lufthavnen p.g.a. røg men vi kom dog på Air france flyet hjem til Kastrup med næsten alle vores kufferter, Britas manglede, den var blevet i Paris, men ville blive efter sendt dagen efter. Jette hentede os i lufthavnen og vi kom alle godt hjem, mætte af indtryk.

Tak for en god tur til Rune, Mie, Brita, Ole, Kimmie og Yvonne.

Kærlig hilsen Jan

Ps. Hvornår er der ledigt igen i bungalowen Anton ?