SRI LANKA TUR IGEN

Start evt. med at se en masse spændende billeder fra turen
her

7-10-09.

Vores tur (Yvonne Kimmie Nadia`s og min) startede kl.5.00
Leif ,vores svigersøn, kørte os til lufthavnen. Vi skulle flyve med SAS til Frankfurt, hvor vi skulle skifte til Lankan Air, det er simpelt hen det fedeste, betjeningen er helt i top . Mixed see food salad, kylling med honningsovs sukkerærter og kartofler, chokolade kage med cremesauce...........og  det var altså bare første gang vi spiste.
Vi nåede til Colombo , det tog os over en time at komme igennem pas, told og sundheds tjek, men da vi kom ud stod vores kære ven Ranjan og ventede på os, med en bil som han havde lånt af en, som vi også kendte fra sidst - Nalaka.
Så kørte vi ud i morgentrafikken. Det var igen, som Niels Hausgaard  siger, SPÆNDENDE og det tog os ca. 5 timer at køre turen fra Colombo til Galle med 15 -50 km i timen,  men så var vi også på vejen inde at besøge Ranjans svigerinde og få the.
Vi kom til Ranjans hus , et par km. fra Morrisfabrikken, og blev indlogeret. Vi fik noget at spise og fik et lille hvil, vi var noget sløve efter turen.
Har jeg nævnt varmen? Vel 35 gr. celcius og tropisk men,  man vænner sig vel til det. Kimmie botaniserede resten af dagen , så på fugle, gekkoer, egern, aber og varaner, for bare at nævne nogle af de ting der er i haven,og Nadia faldt hurtigt i leg med Ranjans døtre og søn Madu, Sachini og Rashmush. Det var alt sammen meget afslappet og hyggeligt.


9-10-09
Nogle af os stod tidligt op . Temperaturen er bedst om morgenen. Ranjan kom  og lavede morgenmad, med æg, pølser, masser af frisk frugt, og fortalte at skolen, som vi ellers skulle besøge, var lukket p.g.a. regionsvalg. Så den tur var udsat til mandag, så vi kørte i stedet til Galle for at shoppe. Vi kørte senere til stranden der ligger 5 min. væk. Jeg  blev for i øvrigt også klippet af en lokal barber, det kostede den fyrstelige sum af 100 rupees (ca. 5 kr), men jeg gav ham 200  for det pæne arbejde, en tur rundt om månen. Ak ja - man kan nå langt for danske kroner her på Sri Lanka, det skal vi huske at tænke på , når vi holder indsamling på Lille Egede til skolen her nede.
Vi tilbragte resten af dagen på stranden, det var jo fint vejr, så vi var alle ude at bade i det indiske ocean. Kl. 17 blev vi hentet af Ranjan, hjem til the og kage og senere dinner,  menuen er for omfattende at beskrive, men desserten bestod af frugter med råcreme - det vil sige smeltet is, fordi strømmen hele tiden gik. Derefter kaffe med en lille en til. Vi sad og spillede kort med pigerne til ca. 23 og ventede - HÅBEDE - på strøm til ventilatorerne . Belysningen bestod således af 2 lommelygter og et par stearinlys, medens kortspillet stod på.
Til sidst gik vi i seng - det blev en meget varm nat . Sveden nærmest haglede ud af os, men til sidst faldt vi da i søvn. Vi sov til 8.30 næste morgen.


10-10-09
Ranjan kom kl. 9.00 og tryllede med morgenmaden . Æg med løg, masser af krydderier, stærke pølser,  papaya  og papaya juice, home made forstås, det skal prøves , det er kræs.Vi var ude for at købe postkort , og vi så Ranjans hus inde i byen .
Byen er på den anden ende p.g.a. regionsvalget, så i eftermiddag tager vi op i bungalowen hos Anton og får massage . Anton er ham med Morrisfabrikken og  hjælpeprogrammet  til skolen. Det er første gang vi ser Anton hernede denne gang, han har jo sit arbejde at se til også.

Nadia har lige mødt en varan , det er nok den Yvonne så kravle op ad muren til huset og  op på taget, den var kun omkring 75 cm. De kan blive meget større. Yvonne jeg og Kimmie  fik en ordentlig gang massage , med svedekasse og det hele ,derefter en god gang rice and curry. Vi havde en hyggelig aften og Anton fik lavet en aftale med Dr. Mandela omkring min slidgigt i nakken, hun har før kureret Anton for diverse skavanker

11-10-09
I nat var der ingen problemer med strømmen. Problemerne var blevet afhjulpet i løbet af dagen,så ventilatorerne virkede, det var godt .
Jeg glæder mig til at møde den unge doktor, der kurerede Antons kyssesyge på 3 uger. Det skulle ellers være ret besværligt - hørelsen blev også bedre .
Fuglene kvidrer udenfor så det er en lyst, man skulle tro, det er forår hele året . Klokken er kun 6.30 og det er lige blevet lyst , og jeg er alene oppe og sidder og sumper (læs mediterer) og ser det hele vågne. Det er dejligt. Køerne går ude på græsset, lige foran huset og bliver nøje fulgt af silkehejrerne , som  jager de insekter der flyver op, når kreaturerne går igennem det høje græs. Egern springer rundt i træerne udenfor, de kommer helt ind under taget lige over mig og spæner rundt på lægterne i jagt efter hinanden. Aberne bliver endnu udenfor, de nøjes med at æde vores bananer, det kan jeg godt forstå, de er også søde og gode - altså bananerne.

Vi var senere oppe i bungalowen og tale med doktoren, hun er en meget sød og venlig person, og vi fik en god snak om alle vores skavanker. Vi tog senere til stranden  og havde en vild diskussion om hvor,  for ved hotel Happy Banana var der masse af sol, men ved dykkercenteret var badestranden bedre, Kimmie ville stege og Nadia ville bade, det blev efter megen polemik Happy Banana, hvor det var umuligt at bade  p.g.a. store bølger og strøm, til gengæld var der en masse sælgere af alle mulige turist ting, men vi købte på daværende tidspunkt ikke noget.
Til gengæld blev det hen under aftenen rigtig hyggeligt med kort spil sammen med ungerne, det blev efterhånden en hel tradition, for hvad skal man ellers lave, uden tv, radio, internet eller mobil.


12-10-09 

Klokken var kun lige over 6, da Nadia og jeg vågnede. Jeg tror, at det var Ranjan, der startede tuk tuken for at køre ungerne i skole i Galle, der var årsagen .
Planen for i dag er, at vi skal mødes med Anton på skolen omkring kl. 11.00, når vi har spist morgenmad.
Vi nåede også lige at se Galle fortet. Det er et fort der oprindeligt  blev opført af de portugisiske kolonister i 1500 tallet og siden væsentligt udbygget i 1600 tallet af de hollandske. Danmark har rent faktisk også haft besiddelser i den nordlige ende af øen. Det er et fort, næsten lige som Kronborg, bare meget større.  Det oprindelige Galle ligger inden for de høje fæstnings mure, det er en helt enestående gammel by, Voldene er forsynet med kasematter lige som på Kronborg. Der er mange handlende rundt om på voldene, med helt enestående priser på alt lige fra :gamle mønter , portugisiske ,hollandske , engelske ja selv danske og med garanti helt ægte, til ædelstene , saronger og skjorter o.s.v.  o.s.v.  "Special price just for you".
Nå - men jeg måtte hjem  for lige at få et bad og en tør skjorte på, inden vi tog op til skolen, det var nemlig meget varmt at gå rundt på voldene. Vi følte os godt nok helt trygge, da vi gik rundt.  Der er en del af fortet, der stadig er militær forlægning  og med en meget let påklædt hvid ung dame, var der på intet tidspunkt under 10 unge soldater med på rundturen.
Vi blev hentet i tuk tuken af Ranjan ,efter at han havde kørt Anton op på skolen. Der er begrænset plads i en sådan, kun plads til 10- 12 Sri Lankanere eller 3 ½ danskere. På vejen, som ikke var af de allerbedste, mødte vi en varan. Den var lige så lang, som vejen var bred, den var dog hurtigt væk i junglen ved siden af vejen og et øjeblik efter var vi på stedet. Vi drejede ind på en plads der nærmest lignede en grusgrav, der stod dog et skilt, der sagde at skolen var sponseret af Lille egede Friskole, og det var arrangeret af Anton Kamp. En underlig fornemmelse, at stå der og se vores skole nævnt på Sri Lanka. Der gik en sti til højre, den skulle vi op ad, mimoserne bukkede sig for vores fødder, stien var overstrøet  med dem. Vi nåede derop, og blev modtaget ,af Anton og folk fra skoleledelsen. De var meget venlige og vi blev vist rundt. Først skulle vi se den nye brønd, med navneplade og det hele, det næste var den nye toiletbygning ,hvor nogen allerede havde stjålet de udendørs vandhaner. Så kom vi endelig ind for at se klasserne. Det er ikke helt det samme som her hjemme, må jeg lige sige. Disse unger er noget mere disciplinerede end vores. De rejste sig op og sagde Good Morning i kor, da vi kom ind og satte sig først når de fik besked derpå. Bygningerne bestod, som man kan se på billederne på mulleweb, af halve mure ,eternittag og i stedet for vinduer trådnet, det er nok meget fornuftigt i den varme.Da vi havde gået lidt rundt , var der frikvarter og ungerne tog Nadia og Kimmie med ud for at spille kricket. Det var dejligt at se at ungerne kunne lege sammen uden spor af forbehold eller generthed af nogen art.  De var ens lige med det samme. Vi mødte også de børn i skolen, som får noget ekstra økonomisk hjælp. Det var dejligt at se, at de var i skole og at de var rene og pæne. Deres bedstemor stod og ventede på dem ved gavlen,  hun sørgede også for at de kom i skole. Jeg er meget glad for, at jeg kan være med til at hjælpe på den måde og en lille smule stolt måske. Man kan virkelig se, at vores hjælp virker det rigtige sted, takket være Anton Kamp. Jeg håber virkelig, at vi kan få stablet et godt arrangement på benene d. 21 november, så vi kan sende nogle penge derned.De har brug for det - det virker og der er INGEN administrations udgifter.
Vi tog af sted derfra og vi måtte endelig hilse Mister Ursula fra viceskoleinspektøren. Jeg fik dog bragt ham ud af denne vildfarelse , men det var lidt sjovt. Nadia fik den bold af ungerne, som de spillede med.  Det syntes jeg var en flot gestus. Jeg tænker , om de måske havde flere, eller de måtte finde på noget andet at lave i det næste  frikvarter.
Efter skolen kørte vi til stranden, det var en hyggelig eftermiddag. Stranden var dejlig, men en af de lokale,der arbejdede på det dykkercenter vi var på , var så uheldig at træde på et søpindsvin, det så meget grimt ud.
Søpindsvin kan blive ret store hernede og der var nogle meget store ude på revet der omgav lagunen. De klarede det dog selv (” ingen doktor her ”) med svovl fra en tændstik - brændende forstås - direkte i sårene, så var det lukket.  Ville det mon gå i Danmark?????
Efter denne demonstration i sårbehandling kørte vi hjem


13-10-09

I dag skal vi have massage.
Jeg fik en ordentlig omgang på ryg og arme med noget krydret olie og bagefter blev jeg gnedet og banket med kogende havsalt. Det blev opvarmet på en gryde kogende vand med et klæde over. Saltet var bundet ind i en pose af tyndt lærred. Det var varmt, men det gjorde godt. Kimmie fik også massage i hovedbund og på skuldrene. Hun havde haft problemer med ørene i flyveren og føromtalte Dr. Mandela havde ordineret dette, det skulle efter sigende hjælpe.
Yderligere plan for i dag er stranden, derefter besøg på havskildpaddefarm og så ud at se på stick fishere`s. Det blev en dejlig tur ud af kystvejen til havskildpadde farmen. Det er et sted hvor de opdrætter havskildpadder således: De graver æggene op fra sandet og lægger dem i et beskyttet område, eller køber æggene af de lokale,  som ellers ville æde dem, og lægger dem i sirlige rækker nede i sandet, derefter,  når solen har ruget dem ud, bærer de dem ud i havet, så ingen går til spilde på land .
Det er et meget prisværdigt arbejde, da det er en meget truet dyreart.
Efter dette besøg,  kørte vi videre ud af kystvejen for at se på fiskerne med deres meget specielle fiskeriform, at tænke sig at sidde på en pæl og fiske med stang og snøre, men det er selvfølgelig også en måde at skaffe sig til dagen og vejen på. Der dog påfaldende mange fiskere, når der er turistbusser. Efter en dejlig tur hjem i solnedgangen til the og kage, sluttede vi dagen med en god gang blæksprutter i stærk sovs ,det smagte pragtfuldt , ingen gummielastik over det.
ps.: Jeg troede aldrig Yvonne ville sætte tænderne i sådan nogle, med arme og det hele, men jeg kan da stadig blive overrasket.


14-10-09
I dag er planen, at vi skal rundt i Galle og omegn for at se på forskellige ting.
Vi begynder med et besøg på et sted, hvor der bliver produceret forskellige ting så som, batik,  kniplinger, forskellige træting og smykker. Alt sammen lavet i hånden uden hjælp af maskiner.  Så var vi på silkefabrikken,  hvor vi fik demonstreret processen, lige fra æg til tråd og senere produkter i forretningen.
De havde også sat en linje op på muren udenfor for at markere hvor højt tzunamien havde gået.
Efter silkefabrikken kørte vi østover  langs stranden og så mindesmærket efter tzunamien. Det er et stort smukt relief med situationer billedgjort fra ulykken, det er meget tragisk at se , men også meget smukt. Også en 30 meter høj Budda er der blevet opført, til minde om de 40000, der blev dræbt og de 20000 der stadig savnes. Ranjan fortæller, at når de graver i jorden, eller laver fundamenter til nye huse,  finder de stadig lig i jorden. Han fortalte også om toget, der blev skyllet af sporet og væltet rundt, hvorved mange druknede.
Det var lidt uhyggeligt at køre rundt mellem alle ruinerne og tænke på, at det kunne ske igen.
Regeringen har besluttet, at der ikke skal bygges på disse lave områder igen, men mange af hotellerne ligger dog stadig helt ude i strandkanten.
Så skulle vi se noget mere muntert - en månestensmine. Minen lå noget længere inde i landet.  Det er dybest set bare en gammeldags brønd, 12 meter dyb, hvor de graver sten og grus op. Eneste lys dernede er et stearinlys, så kan de nemlig samtidig se om der er noget ilt dernede. De er 8 mand der skiftes til at grave 2 af gangen, de graver også vandret ud i siderne, altså minegange på normal vis.
Derefter bliver materialet hevet op i spande ,en spand op - samtidig en ned.  Der står 2 mand og hiver i hver sin ende af en rulle, lige som i gamle dage når der skulle hives vand op ad brønden Så bliver materialet skovlet over i en vaskekurv og skyllet, så alt grus og småsten bliver skyllet ud , lige som vi har set guldgraverne gjorde i gamle dage i Alaska. Derefter ligger månestenene der lige til at samle op. De skinner i hvide og blå nuancer. Kimmie og Nadia fik en hver af de flinke minearbejdere, af de sten der lige var gravet op.
Derefter gik vi tilbage i gennem en kanelplantage til et lille halvtag,  hvor der sad tre mænd og skrabede bark (yderbark og derefter inderbark) af grenene på kanel træerne. Derefter tørres de i solen ,de ruller sig sammen, og kommes i poser. Det er de kanelstænger, vi kan købe i Brugsen, hvem skulle nu tro det.
Efter denne lektion, fortsatte vi ind i sliberiet , der tilhørte mineselskabet for at se hvordan man sleb månestenene, og så ind i juvelerbutikken, hvor der sad 4 guldsmede og lavede smykker uden brug af maskiner , all in hand , hold da helt op det er dygtige håndværkere. Yvonne bestilte straks øreringe magen til den halskæde,  hun købte sidst vi var hernede. Vi kunne hente dem efter 2 dage, så ville de være klar. Kimmie fik sig også en ny navlepiersing med en lyserød safir.
Det næste vi så på var noget billigere ,det var et Maske museum, hvor vi hørte om alle de traditionelle dansemasker.
Så til allersidst på Riverboat Safari, hvor vi sejlede rundt i et kæmpe stort mangrove sumpområde. Det var meget forfriskende , rigtig natur, med svømmende varaner, ørne, isfugle skarver,  slanger og templer ude i midten af det hele . Guiden der førte båden, var en rigtig charmetrold , han lavede halskæder til pigerne af lotusblomster. På turen så vi også nogen mennesker der sad og hev fiber af kokosnødder, det bliver brugt til tovværk, måtter og mange andre ting, det er fa…. et hårdt liv de har. Da vi kom tilbage, fik vi noget at spise og her ude in the mittel of nowhere, var der den onde lyne mig en reklame fra Svendborg  - man kan undres.
Derefter kørte vi hjemad. På vejen hjem så vi desværre en alvorlig ulykke. 2 motorcyklister var kørt ind i hinanden, med alvorlige skader til følge. Man tog så de tilskadekomne og stoppede dem ind på bagsædet af den første den bedste bil og ræsede ad de ujævne veje til hospitalet. Det kan ikke betale sig at vente på ambulancen, der kan nemlig godt gå et par timer før den kommer . Jeg tror faktisk at de fik lige så mange følgeskader af bilturen som af selve ulykken.  Benene stak faktisk ud af døren på bilen, da de kørte med den ene.  Det så meget væmmeligt ud - han blødte ud af både ører og øjne. Vi nåede dog selv helskindet hjem, selv om det er noget af en oplevelse ,at køre på Sri Lanka efter mørkets frembrud. Hvem sagde reflekser.


15-10-09
I dag er en slapperdag. Kimmie og jeg fik massage, derefter kørte vi til stranden for at bade og for at lave aftale med Ranjans ven ,der har en båd med glasbund , om at sejle ud i morgen og snorkle. Det glæder jeg mig til.
Senere kørte Yvonne og Kimmie ind til Galle på internetcafe ,så Kimmie kunne få sine abstinenser lidt ned af mangel på internet.
Ranjans store datter Madu tager sig imens af Nadia .  Aftensmaden var helt traditionelt Sri Lankansk , det var meget hot, de troede ikke det var noget som vi kunne klare, men det var det.


16-10-09
I dag skal vi ud at svømme og snorkle på koraller. De har trommet og spillet på fløjte og kastet med fyrværkeri hele natten,  det er en tilbagevendende tradition ,hvor munkene vandrer rundt i landsbyen med deres hellige relikvier, så vi har ikke sovet meget.
Vi tog ned på stranden, fik læsset svømmemaske og fødder i båden. Vi skulle sejle med en australsk pige , som ellers var alene , en pragtfuld tur med  flotte udsigter mod kysten med store dønningerm, flot brænding og høj sol. Kimmie og jeg snorklede på koraller, så flotte fisk og en enkelt havskildpadde, det er så smukt , det skulle alle prøve. En grib så vi også svæve rundt i opvinden, det er den største fugl , jeg nogensinde har set.  Da vi kom hjem fra stranden, kørte vi de 50 km. ud til juveleren  i tuk tuk, efter Yvonnes nye øreringe, vi satte undervejs Kimmie af på internetcafeen. Da vi så hvor flotte de var blevet, bestilte vi også en fingerring i samme design. Efter den lange,spændende, tur hjem i mørke, delte vi en flaske arrak (kokos brændevin ) med Ranjan , lige til at dulme nerverne på.
Jeg kan altså bedst lide at køre i dagslys hernede, mørketrafik er altså meget spændende .
Vi skal op kl. 5 i morgen, og starte på vores tur rundt på øen.


17-10-09
Klokken er nu 5 , og jeg har været vågen siden kl. 4 så jeg er i god tid. Vi bliver hentet kl.6 af en gammel bekendt fra sidst vi var hernede, Nalaka, han skal køre os rundt på øen. Nu er vi kommet over i en bil med aircondition.
På ruten ned om sydkysten kom vi forbi de første øer, som de portugisiske kolonister  fik lov at bosætte sig på i 1500 tallet. Vi kom også igennem en by der hedder Mattara, hvor der lige som i Galle er et stort fort, der er bygget af hollænderne i 1600 tallet. Stjernefortet hedder det. Nede i sydenden af Sri Lanka, som er den tørre ende, er de ved at bygge en ny international lufthavn og en ny stor container havn, vejene her er også over vanlig standard , Premierministeren bor nemlig hernede. Vi nåede endelig ned til Yala nationalpark og gennem flere check points,  med fremvisning af pas o.s.v., fik vi endelig lov til at køre ind i denne forvoksede Knuthenborg dyrepark.
Vi havde forinden hyret en landrover til at køre os rundt. Der var mange forskellige dyr -  elefanter,  krokodiller, vandbøfler, hjorte, vildsvin,  varaner og fugle i massevis, jaguarer og bjørne skulle der også være, men dem så vi ingen af, derimod var der mange desmerdyr, måske fordi der er mange slanger.
 Alle vandhullerne var næsten tørret ud ,så det lignede næsten en udtørret afrikansk savanne. Man kunne også se spor efter bjørn i termitboerne, de river simpelthen boene op og æder termitter og larver. På vej tilbage til civilisationen punkterede vores landrover på det ene baghjul ,man kan undres over at det ikke skete før, alle 4 hjul var nemlig totalt nedslidte. Eneste hjul med mønster, var det der lå på køleren, men det kom nu til ære og værdighed.
Efter Yala kørte vi op i bjergene, der var temperaturerne meget mere behagelige, måske også fordi det lige havde regnet. Hotellet lå højt oppe på en bjergskrænt med en meget smuk udsigt over dalen. Vi har i dag kørt siden 6.30 , klokken er nu 18.30 , i diverse køretøjer og jeg er lige ved at være træt af at køre , men nu skal vi slappe af med en dejlig kop the på altanen, med den smukkeste udsigt til  bjergene på den anden side af dalen.


18-10-09
I dag skal vi ud at køre med tog igennem højlandet, det skal efter sigende være en meget smuk tur gennem højlandet .
Det var en smuk og spændende tur og det var virkelig højland. Vi kørte fra en by der hedder Ella , til en by er hedder Nannu Oya.
Vi blev placeret i den bageste vogn der havde panoramavinduer. Sporene var lidt lige som dem vi har på Skælskør veteranbane.
Sikke en udsigt. Det gik gennem theplantager og urskove, over høje bjerge, på klippehylder, gennem meget veldyrkede grøntsags områder og gennem et utal af landsbyer. Det højeste punkt ligger ca. 1800 meter over havet.
Undervejs, ved en af landsbyerne, var der nogle der bandt en dræsinelignende ting efter toget med et stykke tovværk, så lod de sig trække efter toget frem til den næste station, hvor de bandt tovet af og kørte på friløb tilbage . Gad nok vide om de havde løst billet - og gad nok vide,  hvad DSB ville sige til sådanne et arrangement.
Efter togturen der tog ca.  2 en halv time, kørte vi ud for at se på en thefabrik . Meget interessant at se hvordan the bliver forarbejdet.
Da vi kørte derfra, ned af en hel del serpentinerveje, stod der en blomstersælger , som vi kørte forbi, men da vi nåede ned i det næste sving stod han der Fa…. igen  og næste igen og næste igen og næste igen, eller også var det 4-linger. Næ.... sagen var den at han drønede ned af bjergsiden  med buketter og det hele. Sådan en ihærdighed må belønnes, så vi stoppede og købte nogle blomster for en mindre formue (200 rupees - ca.  5 kr.) Jeg havde eddermademe ikke løbet 4-500 meter ned af et bjerg, for at sælge blomster for en femmer ,for så at gå op igen for at vente på den næste bil - nul….

Så kørte vi til Kandy og blev indlogeret på et meget flot hotel. Det hed Serene Garden Hotel, derefter til byen for at se på kandydanserne. Kandydanserne er dansere , der danser traditionelle danse i traditionelle dragter og nogle af dansene med masker på. Det er noget man må se , når man er i Kandy, lidt lige som den lille havfrue, når man er turist i København. De går for i øvrigt også på gløder , altså danserne -  ikke turisterne . Efter danserne gik vi ned til Tandens tempel , for at se denne flotte pompøse bygning, hvor de har en af Budda`s tænder . Det er også en bygning, der skal ses når man er der. Man skal altså lige huske at smide skoene når man går ind i et tempel, det foregår altid på bare fødder.
Så tilbage til hotellet og spise og i seng .


19-10-09
I dag starter vi med at se Botanisk Have , den ligger ikke langt fra vores hotel.
Det er en have , der  allerede blev anlagt,  af en af de mange konger der har været på Sri Lanka, i år 1371. Den er senere blevet udbygget af englænderne i 1821 til sin nuværende form , den er på omkring 60 hektar og meget smuk.
Efter haven besøgte vi et træskærerværksted.  Det så noget undseeligt ud fra gaden. Vi fik der en demonstration af, hvordan man laver forskellige farver af en enkelt træsort, meget imponerende, lige fra lyserød til gul over grøn til dyb blå - fascinerende - derefter kom vi ind i forretningen.
Har man ikke før set nogen tabe kæben fra en højde af 1.70, så kunne  man se det der. Det var noget af det smukkeste jeg nogensinde har set i møbler. Det kan ses på www.oakraywoodcarvings.com . Det var virkeligt et besøg værd.
Da vi  efter et par timer endelig fik os revet løs fra dette fascinerende sted, kørte vi mod Sigiriyaklippen, min rejses mål.
På vejen dertil kom vi forbi Drambulatemplet, det måtte vi også lige se. Det er også under Unesco`s World Heritage ligesom Sigiriya klippen . Dette tempel er simpelthen hugget ind i klippen, lige under toppen af et bjerg.  Der er 5 store huler og mange af Buddaerne er hugget ud af den eksisterende klippe også , hele loftet er bemalet med den føromtalte maling, der lavet af træ. Det er meget holdbart. Det har været der omkring 1000 år , gad nok vide om det havde holdt så længe, hvis det var malet med Flugger farver.
Vi var i selve templet inde på et museum, der handlede om Buddha og buddhismens historie.
Vi mødte også på vores vej et hinduistisk tempel, men det måtte vi nøjes med at se ude fra . Sjældent har jeg set så mange figurer på et hus, som vel var omkring 40 m. højt. Det var også et rent kunstværk på højeste plan.
Vi fortsatte igen vores færd og logerede os ind på hotellet, der lå ganske få km fra Sigiriya. Planen var, at vi skulle bestige denne klippe om aftenen, men så blev det regnvejr og det blev for farligt på de glatte rundslidte trin , så vi udsatte turen til næste dag. Det var også meget godt, vi var ved at være noget slidte af travetur til Drambula og i Botanisk Have, det var jo stadig 35 g. og meget fugtigt. 
Vi havde en lille morsom episode om aftenen , vores kære Ranjan kom gående i sin sarong , og direkte ud af den , det hyggede vi os meget over, jeg har nemlig sikret min med en lille diskret rem som man ikke kan se , det er lidt snyd meeeeeeen meget praktisk i sådanne situationer.


20-10-09
Vi skal i dag op på klippen, det har jeg glædet mig til,  lige siden vi  tog hjemme fra . Det er en spændende gammel ruin på toppen af en 200 m. høj klippe med lodrette sider hele vejen rundt, og efter datidens  forhold  uindtageligt. Der er hugget trin ind i klipperne og tidligere har det hele nærmest været muret hele vejen rundt,  med løvehoved som indgang og mange andre ting. Der er også nogle fabelagtigt flotte freskoer , omkring 1300 år gamle, der er ikke så mange tilbage en 9 -10 stykker.  Man regner med, at der har været ca.  900, men de buddhistiske munke kunne ikke lide dem ,så de huggede dem af . Det var mest billeder af damer, med nøgen over krop og mange andre spændende ting.
Der er nu sat en jerntrappe op af tvivlsom kvalitet,  med trin af varierende bredde,  nogen steder helt ned til 10 cm.
Helt oppe på toppen har der været et palads med svømmepøl,  blomsterhave, vandreservoir og mange, mange andre ting .
Det var meget varmt at gå der op - 36 gr. i fuld sol -  pyha,  jeg så ud som om jeg havde været i pølen,  men desværre nej.
Turen ned var knapt så anstrengende.  Jeg er meget stolt af mine piger, de tog alle tre turen i fin stil,  men guiden viftede dem også næsten hele tiden . Det er smart at tage vand med op.........og rigeligt............... der går mere til end man tror.

Efter denne oplevelse  tog vi ud og besøgte en elefantpark,  hvor Nadia gav en af ungerne sutteflaske mod betaling forstås. Vi så også de badede elefanterne i floden. Der var 47 talte jeg, et dejligt syn. Vi prøvede også at ride på elefanter og fodre dem med meloner.
Kimmie og Yvonne skulle også lige prøve at have en stor kvælerslange om halsen, men det var også alt hvad vi oplevede på denne tur .
En 9 dages tur på 4 dage . Stor tak til Ranjan hans dejlige familie, som tog så godt imod os og vinkede farvel i lufthavnen og til sidst men ikke mindst  på nogen måde,  tak til vores dejlige, dygtige driver Nalaka .
De har virkeligt sørget for,  at det blev en oplevelsesrig og dejlig tur tak.


Se en masse spændende billeder fra turen her