30.november

Ved Noret i Korsør, i et lille forladt vandrotte bo, vågner Anika. Hun står op og tager sin brune trøje, sine bukser og sin hue på.

Anika synes det virker fugtigt og vådt, fordi den nat har hendes hule været oversvømmet.

Anika går ud i køkkenet for at tage lidt mad. Hun tager brødet ned fra hylden og skærer et stykke. Hun vil tage stykket, men opdager at det er muggent. Anika sukker og smider brødet i skraldespanden. Hun går tilbage til sit værelse og smider sig på sengen. Hun tænker lidt over at hun ikke har fanget ål i flere måneder.

Anika beslutter sig derfor for at pakke sin vadsæk og vandre efter et nyt hjem.


Anika går ned af Slagelse Landevej og prøver på at finde frem til Gryderup, hvor hun tror der er gryder som hun kan bruge til at lave risengrød i. Lige pludselig ser hun en nisse, - det er en grøn nisse.

Anika råber “HEJ”, men han svarer ikke. Det er rigtigt underligt, da alle nisser altid svarer hinanden. Hun prøver at gå tættere på og råbe “HEJ” igen.

Nissen reagere forskrækket og siger: “Jeg havde hverken set eller hørt dig. Jeg er halvdøv på grund af at jeg er en kirke nisse. Jeg har boet længe oppe ved kirkeklokkerne. Så når klokken var hel, og om søndagen til gudstjenesten ringede jeg med klokkerne. Nu hvor jeg er ved at være en ældre nisse så tænkte jeg at flytte. Hvad bringer dig hertil?.”

“Jeg hedder Anika Aalrotte og jeg er en brun nisse som du kan se. Og du er vel en grøn nisse? Jeg vil også finde et nyt hjem, skal vi følges ad? Hvad hedder du egentlig?” Nissen svarer “Jeg hedder Benny Bing Bong, og selvfølgelig kan vi følges ad.”

De to nisser går ad landevejen. De drejer ned ad vejen, da de ser skiltet til Gryderup. De går gennem Hulby og kommer til Gryderup. I Gryderup finder de ingen gryder som de troede. Men det er en meget hyggelig by syntes de. De drejer op ad Grønhøjvej. De ser nogle bygninger og går hen imod dem.

Benny ser et skilt som han prøver at læse. Benny læser det til at være “Lille Egede Friskole”. Han siger at han tror det er en skole.

De ser et stort brunt hus med hvide vinduer. Benny siger “Det der er vinduer, dem har vi rigtig mange af i kirken” Anika svarer “Det vidste jeg ikke,- jeg er jo en gravernisse. Jeg kender kun til blomster og grave."


De går lidt rundt om huset og kigger ind i nogle rum med stole og borde i. De ser noget julepynt og bliver så glade. De kigger ind og ser noget der ligner et køkken? Inde i køkkenet kan der være ting til lave risengrød af. De kigger op og ser et vinduet, der står på klem.

1.afsnit

Følg med i morgen